Gamle skikke: hvorfor klipper man hul i gommens strømper?

En tradition om at klippe hul i gommens strømper har overlevet i generationer på trods af, hvor bizar den kan virke ved første øjekast. Når bryllupsfesten kulminerer, og latteren bobler blandt gæsterne, giver det hele pludselig mening – det gamle ritual samler folk, skaber glæde og sætter prikken over i’et på en af de vigtigste dage i livet.

Forestil dig scenen: Brudgommen er knapt blevet gift, og allerede sidder der nogen klar med en stor saks for at lave et flot hul i tåen på hans strømper. Barndomsvennerne, onklerne og måske svigerfar står i rundkreds og griner, mens sokkerne langsomt forvandles til et hjemmelavet patchwork-projekt for bruden. Det er ikke bare en practical joke, men et symbolsk ritual, der har dybe rødder i dansk folkekultur.

Klip i strømperne – tid til at gøre sig fornuftig

Traditionen har bestået i flere hundrede år. Kendere påpeger, at det er et levn fra dengang, hvor brudgommen officielt skulle markeres som taget – han skulle ikke længere “gøre sine hoser grønne”, altså jagte andre kvinder. “Hoser” var ikke bare benklæder men blev brugt synonymt med opvartning og forførelse, som udtrykket blev brugt både i daglig tale og folkeviser.

Personligt kunne man nemt tro, at det at klippe hul i strømperne måske handlede om ren drilleri eller gammelmandsstreger, men faktisk har der været mening med galskaben. Her er nogle af grundene:

• Strømperne blev et symbol på overgangen fra dreng til mand.
• Det tydeligt markerede, at nu var det ægteskabet og husstanden, der gjaldt.
• Hul i strømperne kunne ses som en opfordring til brudens husflid – kunne hun stoppe strømper?

Strømper, traditioner og grønne hoser – korte fakta

Gamle ordsprog og talemåder spænder vidt, og “at gøre sine hoser grønne” er et klassisk udtryk. Oprindeligt betød det at gøre sig til for nogen, typisk en pige. Hvis en mand havde held til at gøre hoserne grønne, var det tegn på, at han var populær blandt pigerne, eller, som nogen måske ville sige, lidt for god til at flirte.

I forbindelse med bryllup blev dette udtryk vendt på hovedet: Efter vielsen måtte flirt og uskyldig kurtisering pakkes væk – og derfor blev der klippet hul i strømperne. På den måde kunne alle se, at brudgommen ikke længere var fritgående ungkarl.

Hvorfor strømperne? Hvad med sokkerne?

I gamle dage var sokker og strømper langt mere værdifulde end i dag. Lavet af uld og senere bomuld, krævede de tid og omhu at fremstille og reparere. Hjemmearbejde, eller husflid, var en dyd, især for kvinder, og det blev forventet, at bruden skulle kunne stoppe strømper eller lappe tøj. Klippelegen kunne altså også fungere som en test:

• Kan bruden lappe hullerne diskret?
• Er hun god til at vedligeholde familiens garderobe?

Man kan sagtens forestille sig de små, drilske bemærkninger gennem tiderne, når bruden skulle demonstrere sine evner med nål og tråd. Nogle steder gik man dog ikke så meget op i resultatet, men nød bare den gode stemning.

Tabel: Forskellen på sokker og strømper

Sokker	Strømper
Kortere, typisk til anklen	Længere, ofte over læg/genkrave
Bruges dagligt, især til sneakers eller sport	Passer til formelle eller traditionelle formål
Tykkere materiale	Ofte lavet i tyndere uld eller bomuld
Færre traditioner knyttet	Ofte hovedperson i ritualer og folkefester

Selv i dag diskuteres forskellen – men i ritualet “strømpeskæring” er det strømper, der gælder.

En praktisk eller pinlig test?

Hul i sokker eller strømper er for mange det ultimative tegn på sjusk – men ved bryllupper vendes dette på hovedet. Her bliver det et festligt ritual, ofte ledsaget af skåle og sange. For nogen kunne det måske ligne lidt af en ydmygelse for brudgommen, men i realiteten er det et kærligt drilleri, der binder gæster og familie sammen.

Nogen mener, at den, der klipper hul i strømperne, skaber en mulighed for smilebånd og grinende blikke, mens andre peger på, hvor sjovt det er at se, hvor kreativt bruden kan reparere skaderne.

Nutidens twists – strømper på banen

Traditionen med at klippe hul i strømperne lever videre – men den har også fået moderne afstikkere. Et oplagt eksempel er fodboldeksperimenter. Professionelle spillere, både på elite- og amatørniveau, klipper i dag ofte små huller i deres strømper omkring lægmusklerne for at mindske trykket og skabe bedre blodgennemstrømning.

Det ser lidt underligt ud, men de påstår, at det hjælper på komforten. Måske er der alligevel et gammelt, praktisk trick gemt i denne tradition? Det er i hvert fald bemærkelsesværdigt, hvordan noget så gammeldags som at klippe i strømperne kan få nyt liv på fodboldbanen.

Gør det selv: Hvordan matcher man strømperne til tøjet?

Det er ikke for alle at have huller i strømperne, og de fleste vil sikkert gerne undgå det til daglig. Men der er alligevel nogle tips, hvis strømperne skal matche festen – huller eller ej!

• Vælg strømper i samme nuance som bukserne for et ensartet look.
• Vær ikke bange for at bruge farve. Brogede eller sjove strømper kan lyse op til en festlig begivenhed.
• Undgå tynde, slidte strømper – især til vigtige fester.
• Overvej materialet: Uld er varmt, bomuld er klassisk og let.

Tænk over, hvornår det er tid til at være konservativ, og hvornår man kan skeje lidt ud.

Kan man erstatte strømpetraditionen med noget nyt?

Det kan være fristende at modernisere bryllupsritualerne. Kunne brudgommen måske udfordre sig selv med at strikke eller stoppe sine egne strømper som en festlig udfordring? Eller tage en udfordring, der signalerer værdier, færdigheder eller samhørighed på en ny måde?

Her er nogle alternativer, som nogle har prøvet rundt omkring:

• Kaste sig ud i et morsomt indslag, hvor både brudepar og gæster deltager.
• Give brudgommen en opgave, der kræver håndværk, humor eller samarbejde.
• Involvere gæsterne i små quizzer eller konkurrencer relateret til parrets færdigheder og viden om hinanden.

Selvfølgelig er der ingen, der siger, at man skal opfinde noget nyt, men det viser, at traditionen sagtens kan tilpasses tiden.

Traditioner, der binder familier sammen

Gamle skikke som at klippe i gommens strømper er ikke kun kuriositeter – de fortæller noget om måden, danskerne har tænkt, leet og levet på. I dag, hvor strømperne ofte kommer direkte fra supermarkedets hylde, kan det lyde fjollet at skulle klippe huller i dem for sjov. Men i gamle dage var det husflid og evnen til at klare sig, der blev sat på prøve – og den slags danner bånd mellem mennesker.

Måske synes nogen, at det ser lidt mærkeligt ud, når gommens storetå pludselig titter ud til dansefesten. Men for mange gæster bliver det netop dét øjeblik, de husker fra festen: Latteren, broderiet, de morsomme kommentarer og den varme følelse af at være en del af noget, der har overlevet tid og mode.

Strømper, grønne hoser, saks og grin. Et lille klip bliver til et lille kapitel i dansk bryllupshistorie – og måske står bruden, et par dage senere, og stopper strømper med et smil.

Lige tanke … er der en forskel på sokker og strømper? 

 

Men indtil videre må vi nøjes med traditionen om de klippede strømper.

Måske skulle jeg selv prøve at stoppe et par strømper med huller i tæerne og se, om jeg har hvad det kræver af husflid. Hvem ved, måske er jeg den nye mester i strømpestopning – eller jeg kunne købe nogle nye her på shoppen … Måske bambus strømper

Indlægge er lavet delvist ved brugen af AI og gennemlæst og tilrettet af bloggeren på T-shirten.dk